Hop til indhold

I 2022 blev der udstedt en ny bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre. I forlængelse heraf har STUK udarbejdet en vejledning, der skal understøtte forvaltningerne og skolernes tolkning af bekendtgørelsen, samt implementering, udvikling og drift af de pædagogiske læringscentre.

Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Pædagogisk LæringsCenterForening, Danmarks it- og medievejlederforening og Center for Undervisningsmidler har været tæt involveret i vejledningens tilblivelse.

Der er lagt vægt på, at vejledningen skal give inspiration og praksiseksempler, ligesom den indeholder refleksionsspørgsmål og udfolder elementerne i bekendtgørelsen.