Hop til indhold

Med afsæt i Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer om nødundervisning på skoler og uddannelsesinstitutioner og dimensionering i dagtilbud er der udarbejdet vejledninger til hver indsats.

Vejledningen om nødundervisning beskriver, hvornår skolen/institutionen har pligt til at iværksætte nødundervisning, hvem der er ansvarlig for at beslutte dette samt hvilke hensyn, der skal tages ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I vejledningen oplyses også om skolen/institutionens pligt til at oplyse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om nødundervisning af hele hold/klasser, årgange og så videre.

Vejledning om dimensionering beskriver, hvornår dagtilbuddet har pligt til at iværksætte dimensionering, hvem der er ansvarlig for at beslutte dette såvel som perioden for dimensionering og forældrebetaling. I vejledningen oplyses også om dagtilbuddets pligt til at oplyse STUK om dimensionering som følge af nødvendige COVID-19 foranstaltninger.

Vejledningerne om nødundervisning og dimensionering vil løbende blive opdateret med seneste link til Sundhedsstyrelsens udmeldinger om ”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser”.