En ny rapport undersøger fleksibiliteten i ungdomsuddannelsessystemet – både den formelle, oplevede og praktiserede fleksibilitet. Ifølge rapporten er der særligt tre rationaler, som er styrende for de unges valg af ungdomsuddannelse: Det er vigtigt at holde muligheder åbne, det er bedst at stile efter (kendte) videregående uddannelse, og det er bedst at gå den lige og hurtige vej gennem uddannelsessystemet. Undersøgelsen viser, at når målet for mange unge er en videregående uddannelse, bliver de gymnasiale uddannelser det oplagte valg.
Rapporten viser, at der formelt er langt den største fleksibilitet og gennemsigtighed på det gymnasiale område, hvor det er simpelt at skifte mellem de gymnasiale uddannelser og let at få overblik over videreuddannelsesmuligheder. Erhvervsuddannelsesområdet er til gengæld præget af kompleksitet med 105 meget forskellige uddannelser både indholdsmæssigt og niveaumæssigt.
”De unges og forældrenes opfattelse af mulighederne med en erhvervsuddannelse er på én gang både reelle og misforståede. Det er problematisk, at de unge og deres forældre ikke kender ikke de reelle muligheder for skift og videreuddannelse, der rent faktisk findes i uddannelsessystemet - særligt i forhold til erhvervsuddannelserne,” siger Kathrine Richardson, tidligere formand for Rådet for Ungdomsuddannelser.
En af konklusionerne i rapporten lyder, at erhvervsuddannede står væsentligt dårligere efter endt uddannelse end de gymnasialt uddannede i forhold til at søge videre i uddannelse. Dertil kommer, at hverken unge eller forældrene har kendskab til erhvervsakademiuddannelserne, og at både de unge og deres forældre har en klar oplevelse af, at man bliver ”låst” med en erhvervsuddannelse.
Derfor ender de gymnasiale uddannelser - set med de unge og forældrenes øjne - med at blive det strategisk rigtige valg for en stor del af de unge. Ifølge dem holder de gymnasiale uddannelse muligheder åbne i meget længere tid, end det er muligt med en erhvervsuddannelse. Samtidig opfattes de som den mest direkte adgangsbillet til de attraktive længerevarende videregående uddannelser og det sikreste valg med den mindste risiko for omveje og spildtid.
”Rapporten viser med al tydelighed, at der er behov for at gøre noget ved disse grundlæggende opfattelser hos unge og forældre, og ikke mindst de strukturelle problemstillinger bag. Det er svært og krævende at ændre sådanne kulturelt nedarvede og indlejrede opfattelser, og jeg vil opfordre undervisningsministeren til at sætte det højt på dagsordenen. Der er bydende nødvendigt, hvis det for alvor skal være muligt at ændre på søgningen til erhvervsuddannelserne,” siger Kathrine Richardson.
Om rapporten
Rapporten ”Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet” undersøger med udgangspunkt i tre delanalyser fleksibiliteten i det danske uddannelsessystem. Med fleksibilitet menes i denne sammenhæng mulighederne for skift mellem forskellige ungdomsuddannelser og mulighederne for videre uddannelse efter gennemført ungdomsuddannelse.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført undersøgelsen for det tidligere Råd for Ungdomsuddannelser, der satte gang i undersøgelsen på baggrund af et ønske om mere viden om den formelle, oplevede og praktiserede fleksibilitet i uddannelsessystemet.
Formålet med undersøgelsen er at afdække, om de opfattelser, der hersker blandt de unge og deres forældre om fleksibiliteten i uddannelsessystemet og herunder de muligheder, som forskellige ungdomsuddannelser åbner i relation til videre uddannelser, er retvisende – særligt i relation til opfattelsen af erhvervsuddannelserne. I forlængelse af det belyser undersøgelsen, hvilken betydning fleksibiliteten har for de unges valg af ungdomsuddannelse.
I forbindelse med udmøntningen af Aftale om bedre veje til uddannelse og job (13. oktober 2017) om en reform af det forberedende området blev Rådet for Ungdomsuddannelser nedlagt.