Hop til indhold

Tekster på digitale enheder adskiller sig fra trykt tekst. Mediet inviterer til en skimmende læsning, og teksterne er ofte interaktive og multimodale. Desuden kan links og videoer gøre, at man navigerer væk fra teksten undervejs. For at styrke elevernes læsning og læseforståelse bør man tilrettelægge undervisningen, så eleverne forholder sig til den digitale teksts indhold, elementer og mediet, den læses på. Både før, under og efter læsningen. 

I materialet kan man blandt andet få inspiration til:

  1. Læsning på papir og læsning på skærm
  2. Digitale læsestrategier
  3. Digital læsedidaktik
  4. Teknologien som understøttende for en differentieret læsedidaktik.

Det er Nationalt Videncenter for Læsning, der har udviklet materialet for Undervisningsministeriet. Materialet består af:

  • Et inspirationsmateriale, baseret på forskningskortlægning og praksiserfaringer. Materialet viser det pædagogiske personale, hvordan de bedst muligt arbejder med elevers læsning af digitale tekster.
  • En plakat med anvisninger til at læse tekst på skærm, uddybet med før, under og efter. Plakaten lægger sig op ad de råd, der henvises til i det øvrige materiale.En praktisk guide, der er en version af plakaten, med uddybende forklaringer.
  • Screencasts (skærmoptagelser), der uddyber før, under og efter læsningsaktiviteterne
  • Korte film om læsning i bog på skærm og om læsedidaktik
  • Podcasts om tematikkerne.

Læs mere

Du kan hente materialet og mere viden om læsning på digitale enheder på emu.dk og videnomlaesning.dk.

videnomlaesning.dk kan du også downloade den kortlægning af aktuel forskning, der danner baggrunden for dette inspirationsmateriale.