Inkluderende læringsmiljø

Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal tilbyde et inkluderende læringsmiljø. Derfor er det afgørende, at underviserne har en god forståelse for, hvordan de møder elever med særlige behov og udfordringer, at de har gode relationskompetencer og evner at differentiere undervisningen i såvel almenundervisningen som på værkstedet.

Produktionsskole- og VUC-lærere, som vil være de bærende kræfter i FGU’s lærerstab, er kendt for at have stærke kompetencer inden for dette felt. Men de skal virke inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer. Underviserne skal derfor støttes i denne omstillingsproces. 

Kompetenceløft og lokal kapacitetsopbygning

Det vil kunne ske som en del af et kompetenceløft og ved, at der sker en lokal kapacitetsopbygning gennem optimal udnyttelse af de specialressourcer, som nogle af lærerne vil have. Det gælder for eksempel ordblindelærere, FVU-matematik og –læselærere mv. Disse lærere kan som ressourcepersoner yde både supervision til institutionens øvrige undervisere, samt vejledning og instruktion direkte til elever med særlige (lærings)behov.

Udvikling af en ny fælles professionsidentitet

Medarbejderne skal sikres den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at skabe en praksis med en stærk og mere alsidig professionsidentitet og udvikling centreret om didaktiske og pædagogiske virkemidler i forhold til målgruppen – i tillæg til deres fagprofessionelle identiteter inden for eksempelvis håndværk og andre fag. Professionsidentiteten og den fælles faglige kultur skal etableres gennem skolernes daglige arbejde og understøttes af fælles uddannelsesinitiativer, som udvikler det faglige indhold og de faglige metoder til håndtering af målgruppens behov og udfordringer. Den fælles professionsidentitet skal udvikles parallelt med en fortsat styrkelse af de fagfaglige identiteter og kundskaber. 

Kompetenceløftet skal understøtte en ændring og udvikling i undervisningens praksis i forhold til i dag hvad angår formål med og indhold i den nye uddannelse. Nogle undervisere vil i højere grad skulle tilrettelægge og evaluere deres undervisning i teams i forhold til i dag. Nogle undervisere vil skulle undervise mere inkluderende og langt mere praksis- og helhedsorienteret end i dag. Og andre undervisere vil skulle tilpasse en udpræget praktisk undervisning, så der bliver en naturlig overgang til en bredere understøttende undervisning i dansk og matematik. 

Udvikling inden for tre områder

Kompetenceløftet skal samlet set bidrage til udvikling inden for tre hovedområder:

  • Samarbejde og kultur: Udvikling af en fælles kultur på den enkelte skole og samarbejde mellem undervisere med forskellige kompetencer, viden og redskaber
  • Redskaber: Nogle vil have behov for at tilegne sig nye pædagogisk-didaktiske redskaber, for eksempel mere praksisnær undervisning.
  • Viden om og kompetencer til håndtering af målgruppen: Endelig kan nogle undervisere have brug for få styrket deres pædagogiske kompetencer i arbejdet med målgruppen.

Kompetenceløftet skal som hovedprincip foregå tæt forbundet med undervisernes daglige praksis, så der sikres en tæt kobling til lokale forhold.

Sidst opdateret: 3. september 2018