Læringskonsulenterne tilbyder kommuner og skoler inspiration og viden om for eksempel arbejdet med elevernes motivation og variation i skoledagen, arbejdet med mål, evaluering og feedback og undersøgende eller problembaseret undervisning i fagene samt prøveformer.

Læringskonsulenterne tilbyder kommuner og skoler sparring og vidensdeling gennem blandt andet konferencer, temadage og inspirationsmaterialer. Læringskonsulenterne tilbyder desuden rådgivning via telefon eller mail til alle landets kommuner og skoler. I arbejdet med inklusion arbejder læringskonsulenterne også med dagtilbud og skolefritidsordninger.

Brug læringskonsulenterne

  • Skriftlig og telefonisk rådgivning – herunder også vejledning i faglige og fagdidaktiske spørgsmål om folkeskolens fag samt prøver. Kontakt en læringskonsulent.
  • Konferencer, temadage og seminarer. Se aktuelle og kommende arrangementer.
  • Konkrete inspirationsmaterialer til arbejdet med mål, vejledninger, værktøjer og cases, som læringskonsulenterne udvikler og formidler på emu.dk.
  • Materialer til løft af fagligt svage elever på emu.dk

Målgrupper for den landsdækkende vejledning

Den landsdækkende vejledning henvender sig især til lærere og pædagoger, men mange vejledningsaktiviteter er også rettet mod decentrale ledelser og kommunale forvaltninger. 

En del af vejledningen henvender sig også til faglige foreninger, vejledere i fagene, undervisere på professionshøjskolerne, CFU-konsulenter og andre nøglepersoner i skoleverdenen samt nøglepersoner, der arbejder med inklusion og tosprogede børn.

Sidst opdateret: 10. januar 2018