Folkeskolens prøver i faget dansk i 9. og 10. klasse kan aflægges i udlandet, på Færøerne og i Grønland. Der gælder særlige regler, som er beskrevet her:

  • Elevens alder
    Eleven må ikke være fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse den 1. august.
  • Prøve i faget dansk og prøvetermin
    Det er kun muligt at aflægge prøve i faget dansk i maj-juni prøveterminen, medmindre der er tale om en sygeprøve.
  • Ansøgningsskema og tekstopgivelse
    Der skal laves en særlig ansøgning ud fra dette ansøgningsskema (word).
    Den prøveansvarlige udfylder og sender ansøgningsskemaet til Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Ansøgningen godkendes, hvis kravene til korrekt prøveafholdelse er opfyldt. Disse krav er beskrevet under afholdelse af prøver. Udkast til tekstopgivelser for prøven skal være vedlagt ansøgningen.
    Frist for ansøgning er senest den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.
  • Censorer
    Kontor for Prøver, Eksamen og Test beskikker både mundtlige og skriftlige censorer til prøver i faget dansk, som holdes i udlandet. Den prøveansvarlige betaler de særlige udgifter, der er forbundet med prøver i udlandet, på Færøerne og i Grønland, eksempelvis udgifter til censors og eksaminators rejse- og opholdsudgifter.

Regelgrundlag

Regelgrundlaget fremgår af prøvebekendtgørelsen § 41 og § 42.

Sidst opdateret: 18. december 2017