Det er skolelederen, der indstiller en lærer til at blive statsligt beskikket censor. Læreren udfylder et indstillingsskema (word), som skolelederen underskriver. Det er skolelederen, som vurderer, hvilke lærere der er kvalificerede til opgaven.

Krav og kvalifikationer til statslig beskikkelse

Hvis en lærer ønsker at blive beskikket censor i et fag, skal læreren have gennemført et undervisningsforløb, der fører frem til folkeskolens prøve i faget. Desuden skal læreren inden for de sidste 3 år have ført en klasse/et hold til 9.- og/eller 10.-klasseprøve i faget.

Derudover skal læreren kunne samarbejde konstruktivt, lytte og indgå i en dialog om bedømmelse af elevpræstationer på baggrund af vurderingskriterier i faget.

Statsligt beskikket censur er et kvalitetsløft

At beskikke en lærer til at være censor er et kvalitetsløft af lærerens kompetencer. Læreren opkvalificeres i dialogen og samarbejdet med nye bedømmere, og den nye viden og erfaring bringes tilbage til skolen i form af en mere kvalificeret faglærer.

Censorvejledning 2018

Censorvejledningen samler  relevant information for arbejdet som statsligt beskikket censor.

Alle censorer og faglærere kan med fordel læse vejledningen.

Hent censorvejledningen 2018 (pdf)

Sidst opdateret: 28. februar 2018