Skolelederen udsteder bevis for folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse og bevis til elever, der udskrives efter 7. klasse. Herudover er det også skolelederen, der udsteder enkeltfagsbeviser.

Retningslinjerne for udstedelse af bevis er beskrevet herunder.

Retningslinjer

Bevis for folkeskolens afgangseksamen

Bevis for folkeskolens afgangseksamen skal udstedes for de elever i 9. klasse, der har opnået et gennemsnit på 2,0 eller derover ved folkeskolens obligatoriske prøver, eller elever i 10. klasse, som har aflagt prøve i en eller flere af de bundne prøver på 9. kl. niveau.

Beviset skal indeholde:

  • elevens navn og CPR-nr
  • fag, som eleven har modtaget undervisning i, på 1.- 7. klassetrin
  • klassetrin og eventuel klassebetegnelse
  • navn og adresse på skolen hvorfra eleven udskrives
  • elevens seneste standpunktskarakterer eller eventuelle skriftlige udtalelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte i de obligatoriske fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt og tysk eller fransk
  • elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndværk og design og madkundskab og en angivelse af klassetrin for karaktererne
  • karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøver
  • udskrivningsdato og skolelederens underskrift

Gennemsnittet for folkeskolens obligatoriske 9.-klasse prøver. Ved beregning af genmsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik.

Beviset udstedes på hvidt A4-papir.

Oplysninger om fag, som eleven har modtaget undervisning i, på 1.- 7. klassetrin, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

Et bevis kan efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

  • karakterer for den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave i 9. klasse
  • skriftlige udtalelser for bedømmelse af den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave i 9. klasse
  • skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene
  • fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang og eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

Beståkrav til folkeskolens afgangseksamen

For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven aflægge syv obligatoriske prøver. Elevens skal opnå en gennemsnitskarakter på 2,0 (ingen oprunding) i de syv prøver.

Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik samt en for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemnittet af delprøverne.

Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver:

  • Én delprøve i læsning og retskrivning
  • Én delprøve i skriftlig fremstilling.

Karakteren i læsning og karakteren i retskrivning tæller derfor hver især en kvart, mens karakteren i skriftlig fremstilling tæller en halv i forhold til den samlede karakter for skriftlig dansk.

Prøven i matematik består af to delprøver:

  • Én delprøve i matematik uden hjælpemidler
  • Én delprøve i matematik med hjælpemidler.

Hver karakter i delprøverne i matematik tæller derfor en halv i forhold til den samlede karakter for skriftlig matematik.

Elever, der bliver fritaget for en obligatorisk prøve, kan ikke bestå folkeskolens afgangseksamen.

Elever i 10. klasse kan forbedre deres karakterer i dansk, matematik og engelsk fra 9. klasse, og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen.

Bevis for 9. klasseprøver

Et bevis til elever, der har afsluttet prøverne i 9. klasse, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i, på 1.- 7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen hvorfra eleven udskrives.

5) Elevens seneste standpunktskarakterer eller eventuelle skriftlige udtalelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte i de obligatoriske fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt og tysk eller fransk.

6) Elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndværk og design og madkundskab  og en angivelse af klassetrin for karaktererne.

7) Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøver.

8) Udskrivningsdato og skolelederens underskrift.

Beviset udstedes på hvidt A4-papir.

Oplysninger om fag, som eleven har modtaget undervisning i, på 1.- 7. klassetrin, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

Et bevis kan efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

1) Karakterer for den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave i 9. klasse.

2) Skriftlige udtalelser for bedømmelse af den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave i 9. klasse.

3) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

4) Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang og eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

Bevis for 10. klasseprøver

Et bevis til elever, der har afsluttet prøverne i 10. klasse, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

3) Navn og adresse på skolen, hvorfra eleven udskrives.

4) Elevens seneste standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi.

5) Karakterer ved folkeskolens 10.-klasseprøver.

6) Karakterer for aflæggelse af en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i 10. klasse.

7) Udskrivningsdato og skolelederens underskrift. 

Beviset udstedes på hvidt A4-papir.

Et bevis kan efter elevens valg indeholde følgende oplysninger: 

1) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

2) Skriftlige udtalelser i og/eller karakterer for den obligatoriske selvvalgte opgave.

3) Gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene.

4) Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang og eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

Bevis til elever, der udskrives efter 7. klasse

Et bevis til elever, der udskrives efter 7. klasse, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i, på 1.-7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen hvorfra eleven udskrives.

5) Seneste standpunktskarakterer eller skriftlige udtalelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i fagene, dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt og tysk eller fransk.

6) Elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndværk og design og madkundskab.

7) Udskrivningsdato og skolelederens underskrift.

Fag, som eleven har modtaget undervisning i, på 1.-7. klassetrin, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

 

Enkeltfagsbevis

Skolens leder kan udstede enkeltfagsbevis eller andre former for beviser til privatister. 

 Et enkeltfagsbevis skal indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr.nr.

2) Klassetrin.

3) Navn og adresse på den skole, hvor eleven har aflagt prøve.

4) Karakterer opnået ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve.

5) Dato og skolelederens underskrift.

Skriftlig udtalelse i stedet for karakterer

Hvis karaktergivning i et eller flere fag er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne medtages på elevens bevis. Det kan for eksempel være tilfældet ved specialundervisning eller anden form for socialpædagogisk støtte.

Hvis der gives en udtalelse i et eller flere fag i stedet for en standpunktskarakter og eleven samtidig er fritaget fra prøve i det eller de fag, kan udtalelsen gælde som evaluering. Når en elev fritages fra prøve skal en evaluering træde i stedet for prøveaflæggelsen. 

Fritagelse for prøve

Prøvefritagelse skal kun fremgå af beviset i  fag eller dele af et fag, som enten er obligatoriske for alle elever, eller som er udtrukket for den pågældende klasse eller det pågældende hold. 

Hvis en elev er fritaget for prøve i et fag, som ikke bliver udtrukket til prøve, skal der ikke laves en evaluering. 

Opbevaring af beviser

Skolen skal opbevare alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser og udtalelser. Oplysningerne må aldrig kasseres, jævnfør Kulturministeriets lovgivning om offentlige arkivalier.

Hvis en elev har mistet sit bevis eller en udtalelse, har skolen pligt til at udlevere en kopi af beviset eller udstede et nyt originalbevis.

Bevis med engelske oversættelser

Skolens leder kan udstede enkeltfagsbevis eller bevis for folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver oversat til engelsk.

Beviser som skal bruges i udlandet

Skolen kan stille beviser for folkeskolens prøver, der er oversat til engelsk, til rådighed for private udbydere i udlandet.

Skolen er ikke forpligtet på at betale udgifter til beviser, der oversættes til engelsk og stilles til rådighed for udbydere i udlandet. Skolen kan bede eleven eller forældre om at dække udgifterne.

Hvis du har spørgsmål til uddannelser i udlandet, kan du kontakte Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Regelgrundlag

Regelgrundlaget fremgår af prøvebekendtgørelsen, kap. 8 og bilag 3, karakterbekendtgørelsen og folkeskoleloven § 13, stk. 9 og 19h, stk. 4.

Sidst opdateret: 3. marts 2017