Timetal for undervisning i fagene

I folkeskoleloven er der fastsat et minimumstimetal for den samlede undervisning i fagene for hvert klassetrin. Det samlede minimumstimetal udgør summen af minimumstimetal og vejledende timetal for fagene.

Se skema over minimumstimetal for de enkelte klassetrin og fag samt det samlede minimumstimetal for de enkelte klassetrin her (pdf).

Minimumstimetal for dansk, matematik og historie

Der er fastsat et minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne i de tre fag.

Vejledende timetal for fagene

Endelig er der fastsat et vejledende timetal for de øvrige fag. Vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin.

Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i Fælles Mål.

Tid til understøttende undervisning

Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene og pauser.

Det er den enkelte kommune eller skole der beslutter, hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene og pauser og dermed også understøttende undervisning.

Love og regler

Reglerne om undervisningens samlede længde og timetal findes i henholdsvis folkeskolelovens § 14 b (retsinformation.dk) og §16.

En oversigt over antallet af minimumstimetal og vejledende timetal findes i bilag 1 til folkeskoleloven (retsinformation.dk) (se i bunden af siden).

Ofte stillede spørgsmål og svar

Timetal for undervisning i fagene

Bygger timetalsmodellen på timer eller lektioner?

Alle henvisninger til undervisningstimer, skoledagens længde og lektiehjælp i folkeskoleloven vedrører klokketimer på et helt skoleår. Det gælder således også for så vidt angår timetalsmodellen. Timetalsmodellen vedrører alene undervisningen i folkeskolens fag og er opgjort eksklusiv pauser (hvorimod skoledagens længde og lektiehjælp er inklusiv pauser).

Når det nogle steder på blandt andet denne hjemmeside er anført, at der for eksempel skal gives valgfagsundervisning i to ugentlige lektioner, bygger det på en omregning af det samlede årlige timetal, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Den obligatoriske valgfagsundervisning er på 60 årlige timer (vejledende timetal). Divideres det med 40 uger, får man 1½ time, hvilket er lig med 2 lektioner a 45 minutter.

Kan der gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken, og kan denne undervisning tælle med i timetalsmodellen? Kan man for eksempel flytte nogle af de vejledende timer i samfundsfag på 8. klassetrin til 7. klassetrin?

Det kan godt gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken. Denne undervisning indgår imidlertid ikke i minimumstimetallene. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin på 960 timer, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin.

Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 4 (tidligere stk. 5), § 16 samt lovens bilag 1.

Er det de planlagte eller de rent faktisk gennemførte timetal, der henvises til i timetalsmodellen?

Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også til at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres, det vil sige, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at de skal have, og at dette er i overensstemmelse med minimumstimetallene.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

Kan klassens tid tælles med i minimumstimetallene?

Nej. Klassens tid indgår ikke længere i minimumstimetallene for folkeskolens fag, og der er derfor heller ikke fastsat et vejledende undervisningstimetal for klassens tid. Det betyder, at skolerne ikke fremover kan afsætte fagopdelte undervisningstimer til klassens tid. Klassens tid indgår derimod i stedet i den understøttende undervisning.

Der henvises til folkeskolelovens §§ 16 a og 18, stk. 5.

Hvornår tæller en vikartime med i minimumstimetallene?

Vikartimer kan tælles med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Undervisningen i folkeskolens fag på 1.-10. klasse varetages af folkeskolelærere eller personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Hvis en vikar skal stå for undervisningen, skal vedkommende derfor opfylde de samme kvalifikationskrav, som gælder for de faste undervisere. Kvalifikationskravene kan dog kun opfyldes, hvis der kan skaffes en sådan arbejdskraft, og derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende personer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer. Det er i givet fald en betingelse, at kommunalbestyrelsen forinden har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at skaffe en læreruddannet vikar eller en vikar med særlige kvalifikationer. Timer, der dækkes af vikarer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer, kan alene anses for gennemførte, hvis vikaren har fået forudgående instruktion til undervisningen.

I indskolingens 1.-3. klassetrin er der dog åbnet mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikar ved lærens fravær.

Der henvises til folkeskolelovens § 28, stk. 1-2, og § 29 a.

Er de segregerede specialundervisningstilbud omfattet af timetalsmodellen?

Ja. Minimumstimetallene for de fagopdelte timer gælder også for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. 

Der henvises til folkeskolelovens §§ 16 og 3, stk. 3.

Overgangsregler: Hvilke regler gælder for de klassetrin, der ”kommer i klemme” mellem de gamle og de nye timetal – for eksempel elever i 2. klasse i forhold til engelsk?

Udgangspunktet er, at alle elever fra august 2014 gives det timetal og undervises efter de mål for fag og obligatoriske emner, som på det tidspunkt gælder for de enkelte klassetrin. Det vil sige, at elever, der starter i 2. klasse, gives en ugentlig lektion i engelsk (vejledende timetal). Tilsvarende gives elever, der starter i 6. klasse, to ugentlige lektioner i enten tysk eller fransk (vejledende timetal). Undervisningen skal lede hen mod Fælles Mål for fagene, og der stilles ikke i lovgivningen krav om kompensation for undervisningen i det år, som eleverne på lavere klassetrin vil få efter reformen. Det er således vurderingen, at den mindre undervisning, som disse elever får, vil kunne udjævnes over årerne.

For så vidt angår elever, der i august 2014 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal anvendelse for så vidt angår tilbudsfagene tysk eller fransk (hhv. 90, 120 og 120 timer). De hidtil gældende timetal gælder, indtil de pågældende årgange er færdige med 9. klasse. Tilsvarende gælder for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi (60 timer), og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab (60 timer).

Der henvises til § 8, stk. 3, i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

Sidst opdateret: 22. juni 2018