Rapporten fra Rambøll, VIA University College og Københavns Professionshøjskole viser blandt andet, at der hverken er en entydig positiv eller negativ forskel i elevernes faglige niveau, trivsel eller overgang til ungdomsuddannelse før og efter reformen.
Samtidig viser rapporten, at der er en positiv sammenhæng mellem skolernes anvendelse af centrale reformelementer som differentierede og varierede læringsformer, understøttende undervisning, feedback til eleverne samt digitalisering og elevernes resultater i nationale test i læsning efter reformen.
Der er desuden en positiv sammenhæng mellem skolernes anvendelse af centrale reformelementer og alle fire dimensioner af elevernes trivsel, som målt i den nationale trivselsmåling, viser rapporten. De fire dimensioner omfatter faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, samt ro og orden. Særligt implementeringsgraden af praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer har en stærk positiv sammenhæng med trivsel.
Rapporten viser også, at skolernes anvendelse af centrale reformelementer såsom digitalisering, feedback, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer samt differentierede og varierede læringsformer har en positiv betydning for elevernes sandsynlighed for at forblive i uddannelsessystemet direkte efter 9. klasse.
Casestudier viser, at den længere skoledag er en udfordring for nogle elever, hvilket medfører, at nogle specialundervisningstilbud skalerer ned på det faglige indhold i eftermiddagstimerne til fordel for eksempelvis valghold indenfor idræt og udeliv.
Rapport om undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud (pdf) (Opdateret den 29. januar 2020)
Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud - teknisk bilag (pdf)
Fakta
Om rapporten
Rapporten er udarbejdet af Rambøll, VIA University College og Københavns Professionshøjskole som led i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen, der har til formål at følge implementering, fremdrift og resultater af reformen.
Rapporten undersøger og følger udviklingen af tre temaer blandt specialundervisningstilbuddene:
- Organiseringen og samspil med relevante aktører.
- Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
- Elevernes faglige og sociale udvikling samt overgang til ungdomsuddannelse.
Om datagrundlaget
Undersøgelsen er baseret på tre forskellige datakilder:
- Registerdata om elevernes faglige niveau, trivsel og uddannelsesadfærd samt baggrundskarakteristika.
- Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere i alle landets specialundervisningstilbud i foråret 2016, 2017, 2018 og 2019.
- Casestudier blandt 20 forskellige specialundervisningstilbud. Der er gennemført interviews med ledere, lærere og pædagoger, elever, forældre og samarbejdspartnere (blandt andet UU og PPR) samt observation af undervisning.
Undersøgelsen omfatter specialundervisningstilbud med minimum 10 elever i kommunale specialskoler og specialklasser, interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder og fri- og privatskoler med specialundervisningsprofil