I gymnasieaftalen fra 2016 blev det vedtaget, at fagligheden i gymnasiet gennem en længere årrække skulle undersøges. For mens der er et hav af undersøgelse af, hvordan folkeskoleelevernes faglige niveau er, er der ikke den samme tradition for den slags undersøgelser på de gymnasiale uddannelser.
I foråret 2018 kom undersøgelsen ”Den faglige udvikling i gymnasiet”, som redegjorde for udviklingen i de faglige mål og intentioner i læreplanerne de seneste 50 år. Den ser dog ikke på studenternes faglige niveau, sådan som det blev aftalt i gymnasieaftalen.
Derfor sætter undervisningsministeren nu gang i en ny undersøgelse, som skal sammenligne og måle fagligheden i et aktuelt og et historisk perspektiv. Den skal svare på spørgsmål om, hvorvidt de faglige intentioner bliver omsat til reel viden hos gymnasieeleverne, og hvordan det egentlig står til, når det kommer til elevernes regnefærdigheder og evnen til at formulere sig på skrift. I undersøgelsen skal fageksperter blandt andet se på elevers eksamensbesvarelser og læreres undervisningsbeskrivelser i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik. Undersøgelsen vil også indhente undervisernes perspektiv på fagligheden gennem en spørgeskemaundersøgelse. Og så vil de danske studenters faglighed blive sammenlignet med de skandinaviske landes studenter. Undersøgelsens resultater skal skabe grundlaget for, i hvilken retning de gymnasiale uddannelser skal udvikles – på samme måde undersøgelser på folkeskoleområdet giver retning for, hvor det er nødvendigt at sætte ind.
Sideløbende nedsætter undervisningsministeren Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser. Rådet får til opgave løbende at rådgive ministeren og komme med konkrete anvisninger og anbefalinger til, hvordan fagligheden i gymnasiet kan styrkes og følges fremadrettet. Rådet vil blandt andet bestå af personer, der beskæftiger sig med gymnasierne via forskning eller med afsæt i praksis som underviser.
”Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse. Så for at gymnasiet kan udvikles i den rigtige retning, er det nødvendigt at kende uddannelsens faglige grundlag. Det gør vi ikke i dag. Derfor følger jeg nu gymnasieaftalen og sætter gang i en undersøgelse af studenternes faglighed. Undersøgelsen skal give os et sagligt grundlag af viden og ekspertise at stå på, når vi debatterer faglighed i de gymnasiale uddannelser og træffer beslutninger om, hvor der skal sættes ind. Og det nye råd skal hjælpe os politikere med at overføre den viden, der er, til konkret handling til gavn for eleverne,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Undersøgelsen sættes i værk i efteråret 2018, hvor rådet også nedsættes.
Om undersøgelsen
Ekspertundersøgelsen vil følge fagligheden i gymnasiet i et bagudrettet og et fremadrettet perspektiv og vil omfatte de fire fag dansk, engelsk, matematik og fysik. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe viden om, hvordan lærernes undervisning og elevernes tilegnede faglighed har forandret sig over tid samt at tegne et tydeligt billede af fagligheden i gymnasiet i dag. Undersøgelsen skaber desuden et grundlag for, at fagligheden kan følges fremover. Resultaterne af undersøgelsen forventes klar i foråret 2019.
Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser
Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser skal med inddragelse af viden fra relevante undersøgelser, forskningsprojekter og internationale erfaringer analysere, kommentere og give konkrete anvisninger og anbefalinger til emner relateret til fagligheden i gymnasiet.
Læs kommissoriet Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser (pdf).
Se listen over medlemmer i Rådet for Faglighed i de Gymnasiale Uddannelser (pdf).