Hop til indhold

Kasper kommer fra en stilling som kontorchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her har han blandt andet stået med ansvaret for styrelsens samlede driftsøkonomi og finansielle kontrolmiljøer, tilskudsforvaltning og administration af statsrefusion til kommuner. Tidligere har Kasper arbejdet flere steder i Københavns Kommune samt i Finansministeriet og Socialministeriet.

Direktør Julie Elm Vig Albertsen siger om ansættelsen af Kasper:

”Vi har valgt en vicedirektør, som kommer med mangeårig ledelseserfaring og et dybt domænekendskab til en væsentlig del af styrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed. Kasper er kendt som en vellidt leder og samarbejdspartner – og så er vi svært begejstrede for at få et direktionsmedlem, der også kan sætte bog-blogger på cv’et."

Kasper siger om ansættelsen:

”Stillingen som vicedirektør i STUK er et drømmejob for mig. Jeg har svært ved at komme i tanke om nogen velfærdsopgave, der er vigtigere end uddannelsen af børn, unge og voksne. Jeg er både glad og stolt over at få mulighed for at sætte mine ledelsesmæssige erfaringer og mine erfaringer med økonomisk og administrativ styring i spil i undervisningssektoren."

Kasper Håkansson tiltræder den 1. oktober 2023.