Hvis en elev har sprogvanskeligheder, er der stor sandsynlighed for, at eleverne også vil have andre læringsudfordringer med for eksempel dansk eller matematik. Det viser en ny forskningskortlægning, som TrygFondens Børneforskningscenter har lavet for Undervisningsministeriet.

Kortlægningen viser for eksempel, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor god man er til at tale og til at læse. I og med, at det står klart fra anden forskning, at læsning har stor betydning for, hvordan en elev klarer sig i alle skolens fag, vil det ifølge denne kortlægning være relevant at sætte ind over for elevernes talesproglige kompetencer. Forskningskortlægningen viser også sammenhæng mellem elevernes talesproglige kompetencer og deres kompetencer i matematik.

Det fremgår også af kortlægningen, at familien og barnets hjem spiller en vigtig rolle for barnets sprog. Lav kvalitet i samtaler og læring i barnets hjem har for eksempel en tydelig negativ betydning for barnets sprogkompetencer. Det gælder også for faktorer som familier med lav socio-økonomisk status, forældre med kort uddannelse og lav indkomst.

Ud over familiebaggrunden peger kortlægningen på en sammenhæng mellem dels tosprogethed og svage sprog- og læsekompetencer på andetsproget, dels lave sprogkompetencer inden skolestart og svage sprogkompetencer i skolen, især når det kommer til ordforråd.

”Kortlægningen understreger behovet for, at forældrene – høj som lav – skal prioritere at tale og læse med deres barn. Ellers risikerer barnet at være bagud på point allerede inden skolestart. Jeg håber, at vi får samlet mange af disse børn op med sprogprøverne i børnehaveklassen på udvalgte folkeskoler. Vi vil også tage resultaterne videre i forbindelse med den læseindsats, som regeringen har foreslået i sit folkeskoleudspil. For det lader til, at det særligt er talegaverne, der skal forbedres for de elever, der kæmper med at knække læsekoden,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Det estimeres, at mellem 7 og 15 procent af alle børn har sproglige vanskeligheder.

Hent forskningskortlægningen 'Elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse' (pdf)

Effektive indsatser

Forskningskortlægningen viser, at seks forskellige indsatser hver for sig eller i sammenhæng har stor effekt på elever med sproglige vanskeligheder og svage læsekompetencer:

  • Understøttede redskaber, hvor der arbejdes med redskaber til at støtte tilegnelsen af sprog og fagindhold f.eks. ved hjælp af grafiske illustrationer og konceptuelle kort.
  • Samarbejdsorienteret læring, hvor undervisningen er tilrettelagt, så en elev støtter en anden eller ved undervisning i grupper.
  • Sprogtræning, med forskellige typer af fokuserede undervisningsformer med sigte på de sproglige kompetencer som eksempelvis ”direct instruction”.
  • IT-understøttende redskaber, hvor der anvendes teknologi til at understøtte sprog- og læseforståelsen.
  • Læringsstrategier, hvor der fokuseres på forskellige strategier til at understøtte læseforståelse og indholdslæsning.
  • Boglæsning, med indsatser, der alle har fælles læsning som udgangspunkt.

Sprogvanskeligheder

Ved sprogvanskeligheder forstås problemer med at udlede overordnede sproglige betydninger af mundtlige ytringer. Dette kan skyldes manglende kompetencer inden for to overordnede dimensioner:

  • Ordforråd (med semantisk, morfologisk og syntaktisk information om ordene).
  • Forståelsesprocesserne, der skaber mening af ordene ud fra sammenhængen.

Forskningskortlægningen er gennemført som en systematisk litteratursøgning på tværs af videnskabelige hovedområder, der beskæftiger sig med sprogvanskeligheder. Til identifikation af risikofaktorer og sammenhæng til andre læringsudfordringer er der inkluderet henholdsvis 130 og 89 primærstudier og systematiske forskningskortlægninger. Til undersøgelse af virkningsfulde indsatser er der gennemført en metakortlægning, der samlet set baserer sig på 667 forskellige forskningsstudier.