I skoleårene 2015/16 og 2016/17 er der gennemført et toårigt forsøgsprogram med en fælles prøve i kulturfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Formålet med forsøget har været at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at styrke det tværfaglige aspekt i folkeskolens 9.-klasseprøver for de tre kulturfag. 

Forsøget er nu blevet evalueret, og konklusionerne lyder blandt andet, at nogle områder i samfundsfag og kristendom er svære at inddrage tværfagligt. Derfor har undervisningsminister Merete Riisager besluttet, at fællesprøven ikke skal gøres obligatorisk.

”Det er ikke hensigtsmæssigt at indføre en fællesprøve, hvor der er en væsentlig risiko for, at tværfagligheden sker på bekostning af de enkelte fags indholdsområder og forståelsen for de fagspecifikke begreber og metoder. Det er det faglige indhold, der er det vigtigste, og det skal prøveformerne også afspejle,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Evalueringen peger på, at det er en udfordring at inddrage for eksempel kompetenceområderne økonomi fra samfundsfag og bibelske fortællinger fra kristendomskundskab, når fagene skal kombineres tværfagligt. 

Samtidig viser evalueringen, at der er forskellige opfattelser af, hvor mange kompetencemål den enkelte elev skal prøves i. Det betyder, at evalueringen ikke entydigt kan konkludere, om det er muligt at nå i dybden med de enkelte fags kompetencemål og prøve eleverne i dem til fællesprøven. Det fremgår også, at lærerne oplever, at forberedelsen op til prøven er kompleks og tidskrævende.

Evalueringen er baseret på en kvalitativ undersøgelse af 12 skoler, der alle har deltaget i forsøget med en fællesprøve i kulturfag i skoleåret 2016/2017. Datamaterialet består af 12 interviews med lærere, otte interviews med censorer og to fokusgruppeinterview med elever.