I en ny undersøgelse fra VIVE sættes der fokus på børn og unges fritidsaktiviteter. Overordnet viser undersøgelsen, at der er sket et lille fald i, hvor mange fritidsaktiviteter, elever går til, og hvor mange timer, eleverne bruger på dem, siden landets skoler implementerede folkeskolereformen. Folkeskoleelever gik i gennemsnit til 1,28 fritidsaktiviteter om ugen i 2016. Det er lidt færre end i 2014, hvor elever gennemsnitligt gik til 1,35 fritidsaktiviteter. Forskellen er dog så lille, at den ikke forventes at have nævneværdig betydning i praksis. Udviklingen er især sket for børn fra familier med mellemindkomster.

Generelt er der både før og efter implementeringen af folkeskolereformen en tendens til, at de yngre elever går til flere fritidsaktiviteter end ældre elever. I 2016 gik elever i 4. klasse i gennemsnit til 1,46 fritidsaktiviteter, mens elever i 9. klasse i gennemsnit gik til 1,13 fritidsaktiviteter. Elever på de højere klassetrin bruger derimod flere timer på de fritidsaktiviteter, de vælger at gå til. Derudover ser det ud til, at elever på skoler, der i høj grad har implementeret Åben skole, generelt har en tendens til at gå til lidt flere fritidsaktiviteter og bruge mange timer på dem.

”Et godt børneliv består af mere og andet end undervisningen i skolen. Der skal også være plads til fritidsaktiviteter. Der er det ærgerligt, at tallet er faldet lidt. Omvendt er det positivt, at vi nu ser værdien af Åben skole, som præsenterer aktiviteter for elever, der måske i mindre grad har berøring med foreningslivet,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

For elever med forældre med hhv. de højeste og laveste indkomster, ses der ingen udvikling i antallet af fritidsaktiviteter, de går til, fra 2014 til 2016. Et af de mest afgørende forhold for elevers brug af fritidsaktiviteter ser imidlertid ud til at være det hjem, de kommer fra. Elever fra økonomisk ressourcestærke hjem går til markant flere fritidsaktiviteter (1,61 i 2016) end deres klassekammerater med mindre ressourcestærke baggrunde (1,01 i 2016).

Det kan på baggrund af rapporten ikke konkluderes, om udviklingen i elevers brug af fritidsaktiviteter er en direkte konsekvens af folkeskolereformen, eller om der fx er tale om en generel tendens i samfundet.

Hent "Den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter" (pdf)

 

Om undersøgelse

Undersøgelsen ’Den længere skoledags betydning for elevers brug af fritidsaktiviteter’ er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, på vegne af Undervisningsministeriet og har til formål at undersøge:

  • udviklingen i antallet af fritidsaktiviteter, elever går til.
  • udviklingen i antallet af timer, elever bruger på fritidsaktiviteter om ugen
  • betydningen af lange skoledage for elevers deltagelse i fritidsaktiviteter.

Undersøgelsen baseres på tre datakilder:

  1. Data fra Følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen fra 2014, 2016 og 2017.
  2. Data fra Epinions undersøgelse ”Hvor udbredte er lange skoledage” fra 2016.
  3. registerdata fra Danmarks Statistik om elevers baggrunde og karakteristika ved deres skole.