Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Nye frie grundskoler fra august 2017

[22.09.2016]

27 nye frie grundskoler har anmeldt, at de forventer at være oprettet og klar til skolestart i august 2017. Det er det laveste antal siden 2010.

Når sommerferien er overstået næste år, forventer 27 nye frie grundskoler, at de kan åbne dørene for nye elever. Sådan vil billedet være, hvis alle de frie grundskoler, som har anmeldt til ministeriet, at de åbner en skole fra august 2017, bliver til noget. Erfaringer peger dog på, at det er mellem en fjerdedel og halvdelen af de anmeldte skoler, som reelt åbner. Resten kommer af forskellige årsager ikke i gang – for eksempel som følge af manglende elevgrundlag.

Antallet af anmeldte skoler i perioden fra 2010-2016 har været svingende fra år til år. Tallet toppede i 2010 med 65 anmeldte skoler. I 2011 faldt tallet til 39 anmeldte skoler, mens det i 2014 var steget til 52 skoler. Sidste år var antallet faldet til 45 skoler, mens det i år er faldet yderligere til 27.

Kontakt

  • Vibeke Knudsen

    Vibeke Knudsen
    Fuldmægtig
    Styrelsen for
    Undervisning og Kvalitet
    vibkn1@stukuvm.dk
    Tlf. 3392  5636

  • Pressetelefon
    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

    Tlf. 2240 0930

    (du kan ikke sende sms til pressetelefonen)